top of page
Hjemvendt dansker inspireret til at starte en spændende karriere i filmbranchen.

 

Siden jeg var helt lille, har jeg været facineret af alt, hvad der har med film at gøre. Først ville jeg gerne være skuespiller, men jeg fandt efterhånden ud af, at det havde jeg måske ikke helt modet til. I stedet blev jeg mere interesseret i de andre aspekter ved filmproduktion. Da jeg var ti år flyttede jeg med mine forædre og min tvillingebror til England, hvor jeg startede i en international skole. Jeg kom tit til Danmark på ferie, og i starten syntes jeg, det var svært at skulle “hjem” igen til et andet land. Det krævede en del tilvænning, men efterhånden begyndte jeg at værdsætte det internationale aspekt og fik stor indsigt i forskellige kulturer. Jeg har fået mange venner fra hele verden og har fået en større forståelse for den globale verden, vi lever i idag.

 

Efter at have afslutte High School i England fik jeg lyst til at fortsætte mine studier i USA og blev optaget på The University of Kansas. Det brændende ønske om en karriere i filmbranchen var der stadig, og det blev ikke mindre efterhånden som jeg fik større indsigt i filmbranchens mange facetter.

 

Efter at have afsluttet mine studier på The University of Kansas med en Bachelors Degree i Film og Media studies er jeg for nylig vendt hjem til Danmark for at genfinde mine rødder og for at forfølge drømmen om at finde min egen specielle plads i filmverdenen. Via et praktikforløb hos Nærsyn Fjernsyn, som jeg netop har afsluttet med projektet “Hjemvendt”, har jeg fået mere erfaring med kamera-arbejde og med klipning og redigering. Jeg har samtidig fået bekræftet min nysgerrighed overfor alt, hvad der har med branchen at gøre. Jeg er glad for at kunne sige, at mit livs rejse indtil nu har været både usædvanlig og begivenhedsrig. Jeg er klar til nye udfordringer og er spændt på at se, hvad fremtiden bringer.

Mit CV

usa.png
bottom of page