The Reserves Resident Complex | The Reserve Resident Complex | KU Marching Band | Kansas Football Stadium | Lewis Hall | Lewis Hall |
---|
Folk kigger mange gange mærkeligt på mig, når jeg fortæller dem, hvor jeg har taget min universitetsuddannelse, og jeg forstår godt, at de er lidt overraskede. Det er jo ikke altid, at unge fra Danmark tager turen til staten Kansas, og slet ikke for at studere. Dog mener jeg selv, at de år jeg var i Kansas, har været nogle af de bedste i mit liv.
Det har været en stor fornøjelse at kunne kalde mig selv for en "Jayhawk" (en studerende på KU), at opleve det amerikanske universitetsmiljø og de mange internationale venskaber, der følger med.
Mange udenlandske studerende foretrækker at holde sig til andre studerende af samme nationalitet. Der var ikke nogen andre danskere på skolen, men det var jeg faktisk glad for, da det gav mig lejlighed til at møde lokale studerende og få et indblik i deres verden.
Noget af de første, man bemærker, er den er venlighed og gæstfrihed, folk fra midtvesten møder en med. Umiddelbart tror man som turist, at dette er skuespil. Men nej, det er skam ægte nok, at folk er så flinke og villige til at hjælpe. Dette er dog langt fra det eneste, der gør Lawrence, Kansas til et specielt sted.
Traditioner og sport fylder en stor del af livet som student på KU. Klart den største af alle sport er Basketball, og KU's hold har næsten gudestatus i byen. Skolen er kendt for at være fødestedet for basketball, da skaberen James Naismith grundlage de første hold i 1898. KU har et af de mest succesfulde hold i hele USA.
Jeg afsluttede i december 2013 min uddannelse i Film- og Medievidenskab, hvor jeg havde klasser såsom Contemporary Film Theory, Advanced Video Production, o.lign. De fleste af mine klasser var teoretiske, så det praktiske kom til sidst.
Jeg kan kun sige gode ting om min tid i den konservative og republikanske stat, hvor jeg brugte 4 1/2 år. Det har været en uforglemmelig tid. Jeg ville aldrig have troet, at jeg ville blive så glad for at gå på college i Kansas. KU kan stærkt anbefales til alle der har et ønske om at studere i Amerika.